Dynamisk forpagter – OK Plus i Brovst

Drømmer du om nye udfordringer, mere ansvar og optimale muligheder for at afprøve dine egne ideer – naturligvis med opbakning fra OK? Så har vi en OK Plus-butik klar til dig.

Butikken, som ligger i forbindelse med et OK tankanlæg og vaskehal, fremstår som en pæn og veldrevet butik med et stort salg af fast-food, bake-off, blomster og gaveartikler. Med beliggenhed på landevejen igennem Brovst, er butikken synlig og tilgængelig for såvel de lokale samt pendlere til og fra Aalborg, hvilket giver et godt udgangspunkt for at sikre en god indtjening til den nye forpagter. Derudover er der spillehal, solcenter og pakkeudlevering fra GLS og Post Nord

Evner og indsats afspejles på DIN bundlinje 

Dit primære ansvar bliver at drive den samlede forretning, og at løfte salget og det driftsøkonomiske resultat gennem godt købmandskab og god ledelse. Du har konstant fokus på at udvikle omsætningen, uden at miste fokus på den effektive drift. Dine opgaver bliver at:

• Opretholde en høj butiksstandard, og sørge for at butikken og forpladsen altid fremstår salgsklar og indbydende.

• Eksekvere koncepter og kampagner, herunder sikre kædens profil udadtil

• Bemandingsplanlægning og personaleledelse

• Regnskab herunder lagerstyring og svindkontrol

• Sikre en effektiv drift gennem daglige rutiner

• Kundebetjening

Du har stor indflydelse på den daglige drift af butikken, og du kan i høj grad præge din egen hverdag gennem godt købmandsskab.

Om dig

Du er købmand til fingerspidserne og fungerer i dag som butikschef, restaurantchef eller tilsvarende inden for detailhandlen eller restaurationsbranchen, hvorfra du kan dokumentere gode resultater. Du har det engagement samt de visioner og ideer der skal til for at sikre god salgsmæssig udvikling i butikken.

Dine personlige egenskaber er kendetegnet ved, at du:

• Er resultatorienteret og besidder en udpræget vindermentalitet

• Har et højt energiniveau og et positivt livssyn

• Er selvmotiverende, selvstændig og ansvarsbevidst

• Har en venlig og sympatisk fremtræden

Som forpagter er det en forudsætning, at du råder over fornøden kapital primært til driftskredit.

OK Plus tilbyder 

Du får mulighed for at overtage forpagtningen på attraktive vilkår, og du er sikret et godt fundament for at skabe en god forretning gennem et professionelt kædesamarbejde såvel som støtte til markedsføring. OK Plus organisationen står til rådighed med støtte og rådgivning gennem hele driftsperioden.

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte Konsulent Allan Ugilt på telefon 3046 5838 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på nedenstående link.

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=257&departmentId=21639&ProjectId=187223&MediaId=5059

Ansøgninger behandles løbende.

OK Plus er OK’s convenience-kæde. Kæden består af omkring 70 butikker. Med en samlet omsætning på ca. 0,7 mia. kr. er kæden en betydelig aktør på markedet for convenience-butikker. En stor del af butikkerne i OK Plus-kæden drives af forpagtere. Som forpagter af en OK Plus-butik får du mulighed for at arbejde med et gennemprøvet koncept, som tilpasses markedet, der hvor din butik ligger. Du er selv ansvarlig for alt i butikken, og for butikkens resultat, og har dermed mulighed for at oppebære en meget attraktiv indtjening. OK Plus A/S er kædekontor for Plus-kæden og supporterer blandt andet med salgs- og driftsstøtte, leverandørforhandlinger, markedsføring, butiksindretning og it. Læs mere på www.ok.dk eller www.okplus.dk